Bliv tilsluttet til fremtiden
Flagskibet for Massey Fergusons nye æra af pålidelige, ukomplicerede og tilsluttede maskiner kombinerer motorkraft med alsidighed og er skræddersyet til landmændenes behov.
Massey Ferguson har erfaring inden for landbrug og landbrugsbedrifterne, og derfor har de udviklet MF 9S med den nyeste innovation og tekniske ekspertise.
Med sit høje niveau af omfattende standardspecifikationer og avanceret teknologi sætter MF 9S nye standarder med det unikke Protect-U-design, der giver uovertruffen komfort. Den har desuden et højt niveau af motorkraft, automatisering og styring til større bedrifter, professionelle brugere og maskinstationer.
De største fordele
Teknologi og innovation
KRAFTFULD, EFFEKTIV MOTOR
MF 9S får sine motorkræfter fra den pålidelige AGCO Power motor på 8,4 liter med 6 cylindre. Den har et forenklet system, der inkorporerer det anerkendte All-In-One-system, som opfylder de strenge krav til Stage V-emissioner.
TANKKAPACITET, SÅ DU KAN FORTSÆTTE
En brændstoftank på 660 liter og en AdBlue-tank på 68 liter er mere end rigeligt til, at du kan fortsætte på lange arbejdsdage uden at skulle påfylde, hvilket gør det mere praktisk og reducerer nedetiden.
MAKSIMAL EFFEKT MED ET BOOST
Der kan nu opnås maksimal effekt ved bare 1.850 omdr./min., hvilket sparer brændstof og reducerer støj og slitage. Engine Power Management (EPM) booster effekten med op til 30 hk og genererer et ekstra drejningsmoment på op til 150 Nm.
AUTOMATISK TILSTAND
Med automatisk funktion kan føreren bruge MultiPad-håndtaget eller fodpedalen til at ændre hastighed fremad. Den indstiller automatisk optimale motoromdrejninger i henhold til last og hastighed og giver en jævn kørsel med god brændstoføkonomi.
POWER CONTROL VENDEGEAR
Eksklusivt og enkelt – det unikke MF Power Control vendegear giver enkel tre i én-styring. Så har du højre hånd fri til at betjene redskabets hydraulik.
MULTIPAD JOYSTICK MED FINGERSPIDSBETJENING
MultiPad-håndtaget styrer transmissionen samt fartpilot, bageste lift, PTO og foragerautomatik. Endnu bedre betjening opnås via et integreret mikrojoystick, der styrer hydraulikventilerne.
FORHOLD MELLEM MOTORKRAFT OG VÆGT
MF 9S vejer op til 3,1 t mindre end andre i denne sektor og har derfor et suverænt forhold mellem motorkraft og vægt, hvilket er med til at mindske jordpakning og spare brændstof. Den lettere traktor kan også bære større nyttelast ved transport.
Dyna-VT Transmission
Den intuitive betjening gør det til den transmission, der er nemmest at bruge, så føreren hurtigt kan lære den at kende og optimere ydeevnen.
CENTRALT DÆKTRYKSYSTEM
Det centrale dæktryksystem (ekstraudstyr) justerer hurtigt trykket til optimale indstillinger for at øge trækkraften og mindske jordpakning. Det tager kun fire minutter at justere trykket i typiske VF 710/75R42 + VF 620/75R30 dæk fra 0,8 bar til 1,6 bar.
JUSTÉR DÆKTRYKKET, SÅ DET PASSER
Det centrale dæktryksystem reducerer brændstofforbruget med 10 % til 15 % og mindsker jordpakning ved at give et op til 150 % større markaftryk. Samtidig kan det øge trækkraften og reducere unødig dækslitage.
TÆT VENDERADIUS
Fremragende manøvreevne sikres takket være det praktisk udformede chassis og motorhjelmdesign, der gør, at den stærke, affjedrede foraksel kan give en lille venderadius på bare 5,75 m (afhængig af dækvalg).
SPEEDSTEER TIL HURTIGERE VENDINGER
SpeedSteer mindsker operatørens arbejde og giver hurtigere vendinger og øger dermed produktiviteten. Derved bliver det muligt for føreren at justere styringsforholdet og reducere det nødvendige antal ratomdrejninger for en given drejevinkel på hjulene.
BALLAST GIVER STØRRE FLEKSIBILITET
Nye muligheder for ballast, herunder montering af op til fire hjulvægte på hver side, kan øge totalvægten til 18,5 t. Med denne fleksibilitet kan operatøren vælge den rigtige mængde ballast, der passer perfekt til opgaven.
AKSELAFSTAND GIVER BEDRE STABILITET
En 3,1 m lang akselafstand giver suveræn stabilitet og er med til at bevare et højt niveau af trækkraft i marken, samtidig med at der kræves mindre ballast for at opnå større balance og komfort ved transportarbejde.
AFFJEDRET FORAKSEL
En ny, stærkere affjedret foraksel giver exceptionel stabilitet til kørsel på vejen og til betjening af monteret udstyr ved høj hastighed. Den giver også større trækkraft, komfort og sikkerhed for føreren, hvilket øger produktiviteten.
STORT UDVALG AF DÆKSTØRRELSER
Alle modeller kan udstyres med et stort udvalg af fabriksmonterede dæktyper og -størrelser, der nu går op til VF 750/70R44 med en diameter på 2,18 m til optimal trækkraft i marken og mindre jordpakning.
ALSIDIG OG KRAFTFULD
MF 9S serien bygger på Massey Fergusons erfaringer inden for konstruktion af pålidelige traktorer. Vi har ekspertisen til at levere alsidighed takket være en kombination af en stærk, lang akselafstand og en kraftfuld traktor samt en tæt venderadius.
SMART NEO-RETRO-DESIGN
Udvendigt afspejler MF 9S’s iøjnefaldende neo-retro-design tidligere modeller, og indvendigt ses en videreudvikling af vores mange års ekspertise inden for elektronisk styring, høj ydeevne og uproblematisk, pålidelig betjening.
UNIKT PROTECT-U-DESIGN
Protect-U-designet med eksklusiv 18 cm afstand giver suveræn førerkomfort ved at isolere motoren fra kabinen, hvilket reducerer vibrationer og støj til bare 69 dBA – og gør den rummelige kabine til en af de mest støjsvage arbejdspladser på markedet.
RUMMELIG OG KOMFORTABEL KABINE
Den rummelige 3,4 m3 store kabine har 360° udsyn hele vejen rundt og suveræn synlighed. Praktisk placerede betjeningsfunktioner, der er nemme at bruge, giver bedre styring og komfort.
EXCLUSIVE-SPECIFIKATIONEN
MF 9S har Massey Fergusons højeste Exclusive-specifikation som standard. Det betyder avancerede egenskaber og funktioner, der forbedrer komforten og brugervenligheden, kombineret med optimal automatisering, smart farming-funktioner og fuld tilslutning.
KOMFORTABELT EXCLUSIVE-SÆDE
Automatisk luftaffjedret drejesæde i semilæder med ventilation, to varmeniveauer, sideværts dæmpning, ryglæn med dobbeltbevægelse og dynamisk dæmpningssystem. For yderligere komfort fås der desuden et sæde i læder fra MF By You.
CONTROL CENTRE ARMLÆN
Det nye armlæn i kontrolcentret har det nyeste MultiPad-håndtag, der er let at anvende og giver komplet kontrol med fingrene. Det ISOBUS-kompatible håndtag styrer alle funktionerne og har et integreret mikro-joystick til styring af to hydraulikventiler.
MODERNE ELEKTRISK SPEJLDESIGN
Elektrisk justerbare spejle med afisning er standard. Disse har justerbar overdel og nedre sektioner, der reducerer blinde vinkler. For yderligere udsyn og sikkerhed fås der en elektrisk, teleskopisk forlænger som ekstraudstyr.
AFFJEDRET FORAKSEL
Ukompliceret Quadlink-affjedring foran med nyt styringssystem øger komforten og sikkerheden på vejen samt trækkraften i marken og bevarer samtidig manøvreevnen med en tæt venderadius på 5,75 m.
SOLSKÆRM
Op til fire solskærme sørger sammen med den skrånende forrude og tagudhænget for skygge og 100 % beskyttelse.
KABINEAFFJEDRING
MF 9S traktorens kabine har teknologi, der er udviklet til bilbranchen, og er forsynet med aktiv mekanisk førerhusaffjedring som standard. Den kan indstilles i tre funktioner, så den giver øget komfort og beskytter operatøren.
LED-LYGTER GØR NAT TIL DAG
Op til 27 LED-lygter – 8 på motorhjelmen og op til 19 på kabinen – så du kan fortsætte arbejdet produktivt efter mørkets frembrud. Forsinket komfortbelysning sørger for, at arbejdslyset er tændt efter slukning af maskinen, så du kan forlade den sikkert.
OP TIL FIRE KAMERAER
Ud over standardkameraet, der vender fremad, kan der monteres yderligere tre for at give udsyn hele vejen rundt til redskabet og til vejen foran og bagved. Billederne vises på terminalerne.
MASSER AF FRISK LUFT
Effektiv automatisk aircondition giver perfekt luftfordeling gennem 14 udtag som i biler hele vejen rundt om operatøren med automatisk styring via Datatronic 5-terminalen samt let tilgængelige betjeningsfunktioner i armlænet.
VENTILERET OPBEVARINGSRUM
Et ventileret opbevaringsrum placeret under passagersædet holder mad og drikkevarer friske og kølige på lange arbejdsdage.
EFFEKTIV HYDRAULIK
Et opgraderet Eco closed-centre hydrauliksystem giver 205 liter/min. ved bare 1.650 omdr./min., hvilket sparer brændstof og mindsker støjniveauet. Et elektrisk joystick giver fingerspidsbetjening af tre hydraulikventiler med dekompressionshåndtag.
DOBBELTPUMPE MED HØJ EFFEKT
Til opfyldelse af moderne, komplekse redskabers hydraulikbehov fås en ny closed-centre dobbeltpumpe (ekstraudstyr). Den genererer 340 liter/min. ved 1.650 omdr./min. og fås med op til ni hydraulikventiler, der er fuldt konfigurerbare og tilpasselige.
FRONTLIFT MED 5 T-KAPACITET
For at øge produktiviteten yderligere er der frontlift med en kapacitet på 5 t, hvor der kan vælges en eller to hydraulikventiler med fri retur samt ISOBUS-stik og kontrolpanel. Dette fås også med PTO som ekstraudstyr.
STANDARD-PTO MED TO HASTIGHEDER
540 Eco/1.000 som standard med mulighed for 1.000/1.000 Eco som ekstraudstyr. Hastighederne nås ved lave motoromdrejninger, hvilket giver bedre brændstoføkonomi og er med til at mindske støjniveauet i kabinen.
KRAFTIG BAGESTE LIFT
Ultimate Draft Control giver præcis styring af kraftig 12 t bageste lift og dermed nøjagtig indstilling af dybde og bedre følgen af markens konturer. Nyt øverste tilkoblingsled med cylinder med 120 mm diam. (ekstraudstyr) øger løftekapaciteten til 20 t.
BYGGET TIL AT TRÆKKE TUNG LAST
En fremragende totalvægt på 18 t. ved 40 km/t. samt en imponerende kombinationsvægt op til 50t. der er med til at øge produktivitenten i marken og på vejen
FRONT-PTO KØRER EFFEKTIVT
Med 1.000 omdr./min. giver det en lang række redskabskombinationer, der kan øge produktiviteten og forbedre effektiviteten.
LOAD SENSING-HYDRAULIK
Closed Centre Load Sensing-system leveres med Power Beyond-funktion med ekstra flow og returrør, der giver ekstra flow direkte fra pumpen. Dette giver 101 liter flow til at øge kapaciteten.
MF SEKTIONSKONTROL
Med den fuldautomatiske MF sektionskontrol til ISOBUS-redskaber kan føreren anvende såsæd, gødning eller plantebeskyttelsesprodukter uden overlapning. Dette forhindrer dobbelt tildeling og bearbejdede områder uden for markafgrænsningerne.
MF TASK DOC
MF Task Doc-systemet har en vigtig plads i fremtidens landbrug, da det hjælper landmændene med at blive mere produktive gennem den viden, de opnår ved at have nem adgang til præcist udmålte data.
MF GUIDE
MF Guide er MF’s komplette, håndfrie autostyringssystem, der fås på nye traktorer eller som eftermarkedsmontering. Det giver styring, som er nøjagtig ned til submeter, decimeter og centimeter, hvilket øger effektiviteten i dit landbrug.
DATATRONIC 5
Datatronic 5 touchscreen-terminalen styrer ikke kun traktorens funktioner, men giver også komplet kontrol over alle ISOBUS-kompatible redskaber. Den giver også adgang til radiofunktionerne, mulighed for at modtage og foretage opkald samt andre funktioner.
FIELDSTAR 5
Med Fieldstar 5-terminalen som ekstraudstyr kan du fordoble din skærm og styre alle de relevante MF teknologier. Du kan f.eks. også se din ISOBUS-skærm og -styring samtidig.
MF VDISPLAY
MF vDisplays digitale instrumentbræt viser et overblik over alle oplysninger om traktoren. Den tydelige skærm, der er nem at læse og intuitiv at betjene, kan gøres personlig og ændres ved at scrolle gennem indstillingerne med en drejeknap på rattet.
AUTOMATISKE FORPLØJNINGER
MF AutoTurn automatiserer forpløjninger ved automatisk at styre traktoren hen til den næste kørselslinje. Operatøren kan vælge mellem tre forskellige styringsfunktioner i henhold til de redskaber, der bruges, og typen af arbejde.
HÅNDFRI FORPLØJNING
AutoHeadland giver komplet håndfri forpløjning. Med GPS-positionen fra MF Guide styrer systemet automatisk alle de funktioner, der kræves til at udføre foragerautomatiksekvensen, når der køres fra en omgang og til den næste.
MF CONNECT
MF Connect-telemetri med fem års abonnement som standard betyder, at du – og din forhandler – kan koordinere og nemt tilslutte dine maskiner og dermed bedre styre vedligeholdelse, overvåge udstyr i marken via fjernstyring og optimere beslutningstagningen.
ISOBUS-REDSKABSKONTROL
Med ISOBUS kan du se redskabsproducentens styresystem på Datatronic 5- eller Fieldstar 5-terminaler, så ejeren og operatøren kan spare tid og penge og ikke skal installere ekstra skærme i kabinen.
AEF ISOBUS-CERTIFICERET
MF skærme giver nem ISOBUS-styring takket være Universal Terminal (UT) og styrer op til 96 sektioner via Task Controller (TC-SC). De kan registrere og eksportere data i landbrugets standardformater, såsom ISOXML og Shapefile (TC-BAS).
STYRING VIA MULTIPAD
De ISOBUS-redskabsfunktioner, der bruges oftest, kan styres direkte på MF Multipad-joysticket (AUX-N). Dette giver meget nemmere betjening gennem kontrol med fingrene af traktoren og redskabet på samme håndtag.
TIM ISOBUS-STYRING
Ultimativ automatisering leveres af det avancerede ISOBUS TIM-system – Tractor Implement Management. Dette styrer automatisk traktorens funktioner, såsom fremadkørende gear og hydraulik, i henhold til redskabets krav.
Tilgængelige modeller
Model |
Maks. effekt (hk) |
Maks. effekt med EPM (hk) |
Maks. drejningsmoment (Nm)* |
Motor |
Transmission |
---|---|---|---|---|---|
MF 9S.285 | 285 | 315 | 1,250 | AGCO Power 6 cylindre, 8,4 liter | Dyna-VT |
MF 9S.310 | 310 | 340 | 1,300 | AGCO Power 6 cylindre, 8,4 liter | Dyna-VT |
MF 9S.340 | 340 | 370 | 1,450 | AGCO Power 6 cylindre, 8,4 liter | Dyna-VT |
MF 9S.370 | 370 | 400 | 1,600 | AGCO Power 6 cylindre, 8,4 liter | Dyna-VT |
MF 9S.400 | 400 | 420 | 1,650 | AGCO Power 6 cylindre, 8,4 liter | Dyna-VT |
MF 9S.425 | 425 | - | 1,750 | AGCO Power 6 cylindre, 8,4 liter | Dyna-VT |
* Ved 1.500 omdr./min. |
Førermiljø – produktspecifikationer
MF 9S er udstyret til Massey Fergusons højeste Exclusive-specifikation som standard. Det betyder avancerede egenskaber og funktioner, der forbedrer komforten og brugervenligheden, kombineret med optimal automatisering, smart farming-funktioner og fuld tilslutning.
Standardfunktioner
|
Valgfrie funktioner
|
DIN STANDBYFLÅDE
- KLASSENS FØRENDE KUNDESUPPORT
- MAKSIMAL EFFEKTIVITET
- TOTAL TILLID
DET ULTIMATIVE BEVIS PÅ PÅLIDELIGHED
Tilgængelig gennem tilmeldte MF-forhandlere, 'MF Always Running' leverer en midlertidig erstatningsmaskine for at sikre, at du som ejer af en Massey Ferguson maskine, kan fortsætte med at arbejde med minimale afbrydelser, samt få optimal oppetid, mens din traktor, rundballepresser eller teleskoplæsser bliver serviceret eller repareret.
Ukompliceret og pålidelig service
MF Always Running' lånemaskiner omfatter traktorer, pressere og teleskoplæssere, som er udvalgt af forhandlerne til at dække ethvert kundebehov i deres lokalområde:
I overensstemmelse med serierne leveres traktorerne monteret med frontlift med hydraulikudtag.
85 hk-145 hk sektoren
| 140 hk-180 hk sektoren
| 150 hk-210 hk sektoren | 200 hk-305 hk sektoren | 320 hk-425 hk sektoren
|
---|---|---|---|---|
MF 4710 M, 100 hk | MF 6S.180, 180 hk | MF 7S.180, 180 hk | MF 8S.265, 265 hk | MF 9S.425, 425 hk |
MF 5711 M, 115 hk | MF RB 4160V | MF 7S.210, 210 hk | MF 8S.305, 305 hk | MF RB 4160V |
MF 5S.145, 145 hk | MF TH.7038 | MF RB 4160V | MF RB 4160V | MF TH.7038 |
MF RB 4160V | MF TH.7038 | MF TH.7038 | ||
MF TH.7038 |
* Kontakt venligst din lokale Massey Ferguson forhandler for tilgængelighed i dit område. Betingelser og konditioner kan variere i henhold til pågældende marked eller land.
Del